På vej tilbage til virkeligheden

Ja, som mit sidste blogindlæg antydede, så har det seneste stykke tid været rigtig hårdt for mig.

Den fyr, som jeg ærligt troede jeg skulle tilbringe resten af evigheden med (Ja, jeg er en håbløs romantiker) viste sig at være en kæmpe klaphat. Ikke nok med, at han åbenbart kun var interesseret i mig, når han havde lyst til sex, så har jeg også hørt af omveje, at han har set andre piger.

Selvom jeg er afklaret med, at det aldrig mere skal være mig og ham, ovenpå min erkendelse af, at hun vil mig for sex, så rammer det mig alligevel meget hårdt at høre, at han har været uærlig overfor mig. Jeg er i forvejen typen der godt kan have svært ved at vise andre mennesker tillid – så det hjælper bestemt ikke, at en af de mennesker jeg stolte aller mest på her i verden, har vidst sig at være hamrende uærlig.

Jeg er bange for, at min ekskærestes utroskab kommer til at forfølge mig i fremtiden. Forstået på den måde, at jeg kommer til at have paraderne oppe næste gang jeg indleder et forhold til en fyr. Det er uretfærdigt overfor min fremtidige fyr som jo er uskyldig. Og så er det også vildt uretfærdigt overfor mig, at jeg nu skal bære den byrde. At jeg nu skal være et af den slags mennesker, som er svær at komme ind på livet af, fordi jeg er bange. Bange for at lukke nogen ind, fordi de potentielt kan risikere at lave ravage i mit hjerte.

Jeg har helt alvorligt overvejet en form for terapi, for det er virkelig ikke den slags person jeg har lyst til at være.

Nå, men udover de kedelige nyheder, at jeg er blevet holdt for nar i en årrække, så går det faktisk bedre. Jeg har gjort meget ud af, at komme ud og se mine veninder og foretage mig ting det meste af dagen. Simpelthen for at få tankerne væk. Hvis du har været i en lignende situation, så ved du hvordan det ofte er værst når man bare sidder alene derhjemme ? kun i selskab med en selv og sine tanker.

Så det har hjulpet meget. Men for pokker hvor er jeg stadig rasende! Jeg har lyst til hævn. Jeg har lyst til at finde sammen med ham igen, bare for at kunne gøre det samme mod ham, som han har gjort mod mig. Jeg har lyst til at smadre hans fladskærmstv og drukne hans xbox i badekarret. Jeg har lyst til at stoppe en analdildo op i røven på ham. Jeg har lyst til hævn!

Men bare rolig. Nok er jeg blevet et af den slags mennesker der har svært ved at vise andre tillid, men et nederdrægtigt menneske som ham, det bliver jeg alligevel aldrig. Så hans xbox er sikker. For nu?