Babynest - tjek!

Billig shopping over grænsen

Ja okay… det er næppe den store overraskelse for særligt mange, at der er penge at spare ved at gøre sin indkøb på den anden side af den dansk-tyske grænse. De fleste danskere har i forvejen, minimum én gang i deres liv, spændt traileren efter Berlingoen og sat kurs mod det tyske for at tanke op på dåsesodavand, øl, slik og diverse dagligvarer.

Mit tip går derfor ikke på, at der er penge at spare hvis du køber dine Mokai eller Matadormix udenlands – det ved du allerede. Men noget de færreste ved, eller i hvert fald taler om er, at der også er penge at spare på alt muligt andet.

Nu er jeg så “heldig” at jeg bor i rimelig afstand til grænsen, og derfor er jeg ofte ovre på den anden side når der skal handles lidt større ind. F.eks. ved fødselsdage, fester og lignende. På det seneste er jeg dog begyndt at handle der mere og mere, også når det drejer sig om tøj, elektronik og sågar noget så kedeligt som bioethanol.

Til dem der ikke lige ved det, så er bioethanol egentlig bare sprit. Og ikke af den slags som de fleste danskere køber med hjem fra Tyskland og bruger til at blande i drinks. Det er den slags sprit man bruger til at tænde op i sin biopejs.

Jeg har nemlig fået en biopejs derhjemme for ganske nyligt, og den er virkelig lækker! Jeg har altid været tiltrukket af flammer. Ja, nu lyder jeg lidt som en pyroman, men ikke på den måde at jeg kan lide at sætte ild til buske, kirker og biler. Jeg kan bare godt lide at kigge på flammer og lune mig ved dem. Mine forældre har altid haft pejs, så jeg har hygget mig med ved den som yngre.

Desværre er der ikke skorsten eller plads til en pejs eller brændeovn i en lejlighed som min, så da min far luftede for mig at en løsning kunne være en biopejs var jeg nysgerrig. Sidenhen er min nysgerrighed blevet til begejstring, for nu har jeg fået den lækreste, omend dyre, biopejs ind i min lille stue, og jeg nyder at få varmen ved den. Så ja. Brændstoffet til pejsen er som sagt bioethanol, og det er temmelig dyrt herhjemme, men køber du det i Tyskland som jeg, så er der overraskende mange penge at spare.

Så det er faktisk dagens tip, som åbenbart endte med at være 2-i-1.

Tip 1: få dig en biopejs

Tip 2: Køb bioethanol i Tyskland.

Vi læses ved!
Kh,

Sofie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Babynest - tjek!