Søsters nyeste indkøb

Jeg har tidligere beklaget mig over, at jeg ikke selv er eller snart bliver mor, for jeg må nok erkende, at mine æggestokke skriger på at blive befrugtet. Desværre er der ingen egnede mænd i mit liv lige nu, hvorfor jeg må “nøjes” med at lege mor til min lille niece, som i øvrigt er verdens sødeste lille baby!

Nå, men seneste nye er, at min søster, min nieces mor, har købt en smart lille tremmeseng til deres barn. De vidste fra starten, at de gerne ville have baby til at sove i samme rum som dem, og at hun meget gerne måtte ligge så tæt på dem som muligt.

Til at starte med var tanken, at de skulle ligge alle 3 i dobbeltsengen (jeg tror måske faktisk de har en trekvartseng), men det fandt de hurtigt ud af, ikke var en holdbar løsning. Venner og familie med erfaring kunne nemlig fortælle, at det ville give dårligere søvn, ligesom risikoen for vuggedød steg.

I stedet blev de anbefalet sengen jeg nævnte, en såkaldt bedside crib.

En bedside crib er en lille tremmeseng som kan placeres ved siden af de voksnes seng, og dermed fungere som en form for tilbygning til dobbeltsengen, som baby kan ligge i.

På den måde har både forældre og barn deres egen seng, samtidig med at det føles som at dele den – vildt smart!

De fortæller allerede nu, at nattesøvnen er blevet bedre – både fordi de ikke skal være nervøse for at ligge sig ovenpå hende i løbet af natten og fordi hun også sover bedre og dermed ikke vågner og vækker dem nær så ofte. På baggrund af deres erfaringer, er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, at når dagen en gang kommer (snart, please!), så skal jeg også have en bedside crib til mit barn.

Nåmen… udover at sludre om bedside crib, så vil jeg også lige nævne, at jeg overvejer at flytte. Der er simpelthen for mange minder med min ekskæreste her hvor jeg bor nu, og så vil jeg også gerne tættere på familien. Især nu hvor jeg er blevet moster, kan jeg mærke at min gamle hjemstavn kalder på mig. Jeg er ikke så langt i processen endnu, så nu må vi se. Jeg trænger bare til noget luftforandring, og så tænker jeg at time det, så det passer med at jeg er færdig med mit studie – på det tidspunkt skal jeg jo ud og have mig et arbejde, og så kan jeg jo ligeså godt lede i en ny by som jeg kan lede hvor jeg bor nu.

Jeg skal nok give en melding når jeg har besluttet mig!

Knus Sofie

Stadig single…

Til at starte med var det vildt hårdt at blive single. Især fordi det ikke rigtigt var min beslutning.

Der gik nogle måneder, og jeg begyndte efterhånden at nyde min nyfundne frihed, og jeg endte faktisk med at være lykkeligere end jeg havde været i lang tid.

På det seneste er det dog gået den anden vej. Efterhånden som jeg har vænnet mig til tilværelsen som en af de utallige singler i landet, er der også dukket en større og større trang op til ikke længere at være en del af den statistik. Jeg undrer mig lidt over hvor det kommer fra, for jeg har virkelig været oprigtigt glad på det seneste, og jeg har bestemt ikke følt noget behov for at finde ne fyr at dele mit liv med.

Jeg tænker næsten det må være et form for urinstinkt som, for at sikre artens overlevelse, giver os mennesker en trang til at være sammen. Desværre for mig betyder det bare, at min lykkelige periode som single er forbi. Altså, jeg er stadig single, jeg er bare ikke lykkelig af den årsag længere. Øvøv!

Sexlegetøj

Sexlegetøj var engang et meget tabubelagt emne, men i dag er det noget, som rigtig mange mennesker gør brug af. Det viser sig blandt andet i det faktum, at der findes et hav af offentlige sexlegetøjsbutikker på gaden og langt, langt flere på internettet. Der er nemlig ikke længere forbundet den samme skam ved at erhverve sig remedier til seksuel brug. Det ses mere bare som en frisk tilgang til noget, som alle mennesker alligevel har et forhold til – nemlig sex.

(mere…)